Prøvnings-vejledning

Aktuel prøvningsvejledning i forb. med Covid-19

Vi har de nødvendige værnemidler og gør vores bedste, for at vi alle sammen passer på hinanden. 

For at minimere spredningen af COVID-19, og på baggrund af de seneste anbefalinger har vi hos Panayotis iværsat følgende tiltag:

  • Butikken er bemandet i de angivne åbningstider, dog kun med forudgående aftale. Aftaler kan bookes her.
  • Vores butik er spredt ud over 2.000 m2, så der vil være god plads til, at alle kan blive betjent forsvarligt.
  • Alle som bevæger sig rundt i vores butik skal bære visir eller mundbind.
  • Vi skal vide hvor mange I kommer til prøvningen, da dette noteres i din booking og dermed sikre at vi kan overholde de regler som er gældende. Som kommende brud må I være 5 i alt og som kommende konfirmand må I være 3 i alt.
  • Hvis du har et gyldigt coronapas, hjælper vi dig gerne i kjolerne som normalt og ellers skal du vælge en ud fra dit følge, til at hjælpe dig i kjolerne.
  • Vi forbeholder os retten til at afvise kunder, som udviser tegn på smitte, eller er i risikogruppen (ældre, svagelige eller kronisk syge).
  • Vi spritter af mellem hver prøvning.
  • Læs om tiltagende vedr. Konfirmander her.

Udskudt bryllup?

Hvis dit bryllup bliver udsat, opbevarer vi naturligvis gerne din brudekjole indtil den skal bruges. Husk Panayotis unikke tilfredshedsgaranti gør, at du altid vil kunne bytte din brudekjole. Falder du for en af vores andre modeller på et senere tidspunkt, tilbyder vi den ekstraordinære service, at du kan bytte kjolen og overføre det indbetalte beløb til en ny kjole. Dette gælder også hvis du bliver gravid, taber dig, eller på anden vis ændrer figur. Det er Panayotis’s tilfredshedsgaranti – det vigtigste er, at du er tilfreds med din kjole.
OBS. Gælder indtil kjolen forlader butikken.

Vi opfordrer alle til at følge sundhedsstyrelsens retningslinjer og opgraderer samtidig adgangen til håndsprit og øger rengøringen for at opretholde et trygt miljø for vores kunder.

Samtidig åbner vi op for muligheden for at booke aftaler uden for normal åbningstid efter nærmere aftale. Benyt venligst denne formular. 

Hvis du ikke ønsker at besøge butikken, er vores webshop åben døgnet rundt og fuld af smukke brudekjoler, festkjoler og konfirmationskjoler.

 

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Drømmenes Teater ❤️