Panayotis søger....

Panayotis søger....

Vi er på jagt efter de allerbedste, så er du personen, der elsker at være på det vindende hold og som stiller krav til både dig selv og dine kolleger, så kan det være lige dig, vi har brug for.

Lige nu søger vi:

  • Weekend Drømmetydere til brudeafdelingen
  • Drømmetyder Assistenter

 

Weekend drømmetyder

Vil du være en del af et energisk og engageret team? Kunne du tænke dig et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor der er fokus på at skabe uforglemmelige oplevelser for brudene, når de skal finde og købe deres brudekjole? Hos Panayotis sætter vi en ære i at yde branchens bedste personlige service.

Din arbejdsdag vil blandt andet bestå af:

  • En samtale med din brud, for at få hende til at føle sig godt tilpas i dit selskab og for at finde frem til, hvilken type kjole, hun drømmer om.

  • At finde kjoler, som lever op til brudens ønsker, give hende kjoler på og nåle dem ind, så de sidder pænt.

  • At give din brud og hendes følge en fantastisk oplevelse.

Du vil blive en del af butikkens vigtigste dage, lørdage og søndage. I vores højsæsonen, december-februar, vil du få 2-3 weekender i måneden. Vagterne følger typisk butikkens åbningstider (lørdag: 9-18, søndag: 10-16). Der vil ligeledes være vagter at få i forbindelse med ferier og helligdage.

For at du kan sætte dig i brudenes sted, ønsker vi, at du er moden i din fremtoning. Ligeledes ønsker vi, at du kan give brudene en ærlig og kompetent service. Som vores nye kollega er det vigtigt, at du som person er udadvendt, imødekommende og selvsikker. Derudover skal du være lyttende og empatisk, så du kan sætte dig ind i, og nogle gange ud over, brudenes drømme. Til gengæld giver vi dig et eventyrligt weekendjob, hvor der er mulighed for at få nogle unikke oplevelser.

Da brudekjoler er tunge, er det vigtigt, at du er sund og rask, og vant til at være aktiv. Du må af denne grund forvente, at jobbet er fysisk krævende.

For at opretholde en god atmosfære både i butikken og på kontorerne, ønsker vi, at du er en team-player, som anerkender og udviser forståelse for dine kollegers forskelligheder. På denne måde opnår vi de bedste forudsætninger for at give brudene og følget en vidunderlig oplevelse på denne betydningsfulde dag.

Da vi løbende ansætter weekendpersonale, aftales tiltrædelsen ved ansættelsen.

Hvis stillingen lyder som noget, du kunne se dig selv i og som du synes lyder interessant, så send din ansøgning og CV med vellignende billede til Helle@panayotis.dk, med ”Ansøgning, weekenddrømmetyder” i emnefeltet.

 


Drømmetyder Assistenter

Det vigtigste job hos Panayotis?! Det er vores Drømmetyder Assistenter!

For at vores hverdag fungerer, er det utrolig vigtigt vi har vores dygtige unge kollegaer, der sørger for alt det praktiske fungerer i hverdagen og specielt i weekender. Som drømmetyder assistent hjælper man bl.a. med at rydde op i butikken, tage telefonen, sende breve/pakker, rengøring, lave kaffe osv. Opgaver som alt sammen har en stor betydning for at vi i butikken kan yde den optimale service.

Hvis du spørger vores piger i butikken vil de sikkert sige, at jobbet er hårdt, sjovt og afvekslende i en sjov atmosfære. Følgende er dog en fordel:

  1. Du er 15-17 år, men moden af din fremtoning.
  2. Du har prøvet at støvsuge og vaske gulv (!)
  3. Du har en god fysik, da brudekjoler er tunge.
  4. Du nyder at have travlt.
  5. Du er nogenlunde selvkørende.

De fleste af vores elever, konfisælgere, weekend drømmetydere mv. er startet som Drømmetyder Assistenter – så du bestemmer selv, hvad jobbet skal føre til.

Kontakt Camilla på tlf. 75829091 eller vejle@panayotis.dk – eller endnu bedre – kig forbi butikken med din ansøgning.

Vi ansætter løbende Drømmetyder Assistenter, så kig forbi med din ansøgning!

 


 

Banegårdspladsen 4, 7100 Vejle:

Mandag til torsdag: 11-17
Fredage: 10-18
Lørdage: 9-16
søndag: 10-16

Send din ansøgning med CV og up-to-date foto til:

Panayotis
Banegårdspladsen 4
7100 Vejle