Generelle spørgsmål
Skal jeg booke tid til prøvningen?
Hvor lang tid er der sat af til prøvningen?
Må jeg tage billeder/video under prøvningen?
Hvor jeg kan parkere, når jeg ankommer?
Kan jeg reservere kjolen og prøve den igen senere, hvis jeg ikke kan beslutte mig?
Hvad gør jeg, hvis jeg får en plet på kjolen?
Jeg vil gerne dele mine billeder med jer, hvordan gør jeg det?
Spørgsmål brud
Hvor lang tid i forvejen skal jeg købe min brudekjole
Hvor mange må jeg have med til prøvningen?
Har I også graviditets brudekjoler?
Jeg vil gerne tabe mig, hvor længe kan jeg vente med at finde min brudekjole?
Er der noget jeg bør medbringe?
Har I tilbehør og sko, der passer til min kjole?
Hvordan opbevarer jeg min kjole indtil brylluppet?
Hvad gør jeg, hvis jeg falder for en anden brudekjole?
Ja, book gerne en aftale på forhånd. Når du booker en tid så får du stillet en dygtig og dedikeret drømmetyder til rådighed, hvis fornemmeste opgave er at hjælpe dig. Kommer du uanmeldt, hjælper vi dig selvfølgelig gerne, hvis der er tid. Vi anbefaler dog altid, at du booker en aftale på forhånd. I dagstimerne på 75829091 eller døgnet rundt via vores online bookingsystem.
Husk når du booker en tid at oplyse din bryllupsdato, din størrelse, hvor mange I kommer og evt. stilønske.
OBS. Weekendtider er der typisk rift om, så her er det en god idé at få booket i god tid.
Booker du en tid til at finde en fest -eller konfirmationskjole, har vi sat 1 time af til at prøvning.
Er du brud, har vi sat 1 time og 45 minutter af til konsultation/prøvning.
Det er erfaringsmæssigt passende tid til at komme udvalget igennem, og udvælge sin drømmekjole. I den afsatte tid vil din personlige drømmetyder guide dig igennem vort store udvalg.
I weekenden og i højsæsonen kan der forekomme forsinkelser, vi gør altid vores bedste for at følge med og give alle en god oplevelse.
Vi har brudekjoler i alle prisklasser. Prisen afhænger meget af stil, design og materiale. Priserne starter ca. ved 5.000,- og går op til omkring 40.000,-.
Gennemsnittet på de fleste brudekjoler ligger omkring 10.000,- til 15.000,-.
Fest- og gallakjoler starter fra 500,-.
Du kan altid se vores priser på de enkelte kjoler på vores webshop.
Billeder og video kan være et godt værktøj når kjolen skal vælges. Vores bedste råd er dog at pakke telefonerne væk og vær til stede i nuet. Det er ofte når du lige træder ud af prøverummet at din og dit følges umiddelbare reaktion vil komme, og her er det en skam, hvis de ser dig gennem kameralinsen. Nyd i stedet at være i de smukke kjoler, snak med dit følge om den pågældende kjole og mærk efter, om det er den rette. Herefter kan du bede dit følge om at tage et par billeder af kjolen, inden du skifter til den næste. Der må ikke offentliggøres billeder af Panayotis medarbejdere på sociale medier uden deres forudgående samtykke.
Der er flere parkeringsmuligheder i forhold til Banegårdspladsen 4. Vi anbefaler, at du betaler for 2,5-3 timers parkering. Vær opmærksom på, at der vil være et par minutters gang til bygningen:
Ankommer du med tog, ligger det gamle Vejle Teater på Banegårdspladsen.
Vi har stor forståelse for, at det kan være svært at tage beslutningen den pågældende dag. Valget af kjole er en stor beslutning, som bør være velovervejet. Vi kan desværre ikke tilbyde reservation af kjoler, da det erfaringsmæssigt er umuligt at håndtere og administrere. I stedet udfylder vi et fyldestgørende kundekort, så når du kontakter os, kan vi hurtigt og nemt finde frem til dine data, og hvilke kjoler du har prøvet.
Med målrettet og professionel vejledning fra din personlige drømmetyder, plejer man heller ikke at være i tvivl, når DRØMMEKJOLEN er fundet.
Nej, vi lejer desværre ikke kjoler ud.
Ja, vi har en plus-size kollektion, som hedder Beautiful Curves. I butikken har vi kjoler til og med str. 56, nogle af kjolerne kan bestilles hjem op til str. 60-62. Vi har derudover en plus size Drømmetyder som hellere end gerne vil hjælpe dig. Hvis du ønsker det, så giv os endelig et kald for at høre mere.
Tilretning af din kjole er ikke inkluderet i kjolens pris. Vi har ikke skrædderi i huset, men henviser til en række skræddere landet over. Se listen over skræddere her.
Du kan betale kontant eller med Dankort/Visa-dankort, MasterCard (debet og kredit) og andre typer debet-/kreditkort. Vi tager også imod MobilePay, men her er beløbsgrænsen som standard 3.000,-, men kan forhøjes til 10.000,- alt afhængigt af dine MobilePay indstillinger.
Det er også muligt at lave en afdragsordning gennem Nordea Finans, spørg din drømmetyder for nærmere info.
Er du en af dem der frygter at spilde på kjolen?
Så er Spot Off lige noget for dig! Spot Off er et mirakel middel, der fjerner de fleste pletter på syntetiske materialer. Et ‘must have’ på din store dag. Kan købes i butikken, 30ml for 250,- – i taske-venlig størrelse ;-)
Vi ELSKER at modtage bryllupsbilleder fra vores smukke brude eller flotte festbilleder! Billederne kan sendes til marketing@panayotis.dk, eller vejle@panayotis.dk.
Du kan altid finde din drømmekjole uanset, hvor lang tid der er til dit bryllup. Men som med alle dine bryllupsforberedelser skader det aldrig at starte tidligt. Begynd gerne at tænke over stil, farve, form osv. allerede når du bliver forlovet. Når du har en idé om hvad du er på udkig efter, så begynd for alvor at lede efter drømmekjolen. Vi anbefaler gerne, at man køber drømmekjolen 8 måneder før brylluppet, da der kan være op til 6 måneders leveringstid på drømmekjolen. Hvis du er senere ude, skal du dog ikke fortvivle. Vi har altid masser af smukke kjoler i butikken, så det er aldrig for sent at finde drømmekjolen!
Hos os må I komme 6 personer i alt inkl. dig til en prøvning. Hvis du ønsker at komme mere end 6 personer henviser vi til at du anmoder om en særlig booking, da vi har mulighed for større selvskaber. Men et råd fra os er at du vælger ”dit dommerpanel” med omhu. Alle har en mening, og den er ikke altid den samme som din – jo flere mennesker, desto flere meninger skal du forholde dig til. Mærk efter og tag de personer med, der kender dig og din smag godt, og som er i stand til at sætte deres egen personlige præferencer i baggrunden og være bevidste om, at formålet med besøget er at finde DIN kjole. Husk også at kjolen er en del af overraskelsen på dagen, så overvej gerne, hvor mange af dine gæster, der skal se drømmekjolen inden brylluppet.
Alt efter hvor langt du er henne, egner mange af kjolerne sig godt til en lille mave og med tilretningen kan kjolen komme til at passe perfekt. Hvis du er mere end 6 måneder henne på bryllupsdagen, anbefaler vi gerne du kigger efter en graviditetskjole. Ring evt. på 75829091 og hør om dine muligheder.
Mange brude vil gerne smide et par kilo, inden den store dag. Vi anbefaler dog stadig, at man finder kjolen omkring 8 måneder før brylluppet. Hvis du er godt i gang med et større vægttab, kan vi bestille kjolen hjem i en mindre størrelse, end den aktuelle størrelse og mange kjoler kan også syes lidt ud ved skrædderen, så den kommer til at passe på den store dag. Vær opmærksom på, at hvis du kommer mindre end 5 måneder før, kan vi ikke garantere, at kjolen kan bestilles hjem i andre størrelser end dem vi har i butikken.
Det er en fordel at have en god stropløs BH i neutral eller lys farve, samt sko i den højde du forestiller dig at bære til brylluppet, så du kan få en fornemmelse af, hvordan kjolen kommer til at falde. Det er ikke et krav. Vi har både sko, BH og andet tilbehør, som du kan låne under prøvningen. Det vigtigste er du medbringer dit gode humør, så hjælper vi dig med at finde din drømmekjole.
Undlad at have for meget og for tung makeup på når du skal ud og se på brudekjoler. For meget foundation, mascara, læbestift og blush på kinderne vil smitte af og give grimme pletter på kjolerne. Det vil vi gerne undgå. Du vil desuden have en meget bedre mulighed for at finde den rigtige brudekjole ud fra din hudfarve, uden for meget make-up i ansigtet. Hav en let og naturlig make-up på, så I rigtig kan fokusere på kjolen.
Vi har naturligvis også sko, slør, underskørter, lingeri, smykker, hårpynt, diademer, tasker osv. i butikken.
Vi opbevarer gerne din drømmebrudekjole, til du skal bruge den. Dog opbevarer vi ikke din kjole, hvis d har købt en forever kjole. Har du købt en kjole på tilbud, opbevarer vi den med et gebyr på 450 kr.
Falder du for en af vores andre modeller på et senere tidspunkt, tilbyder vi den ekstraordinære service, at du kan bytte kjole og overføre det indbetalte beløb til en ny kjole. Dette gælder også hvis du bliver gravid, taber dig, eller på anden vis ændrer figur. Det er Panayotis’s tilfredshedsgaranti – det vigtigste er, at du er tilfreds med din kjole.
OBS. Gælder indtil kjolen forlader butikken.
På den store dag, er det en god idé at have et lille emergency kit i form af sysæt og evt. Spot Off med dig. Det kunne jo være, at der faldt en knap af eller der er en perle, som vælger at hoppe af eller lignende. Det ville være en skam, hvis uheldet er ude og du ikke kan gøre noget ved det. Så pak en lille æske, du kan have med dig. Husk dog at du ifølge bryllupstraditionerne ikke selv må sy et eneste sting på din kjole. Få en anden til at hjælpe dig med det.
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 75 82 90 91 eller vejle@panayotis.dk.