Skal du giftes i 2023, så kan du godt glæde dig til når Panayotis igen kårer Årets Panayotis Brud. 

vinderen kåres 30. november 2023

Sådan tilmelder du dig:

  • Jeres favorit bryllupsbillede
  • Jeres navne
  • Skriv jeres bryllupsdato
  • Vedhæft jeres bryllupsfavoritbillede
  • Beskriv et highligt fra selve dagen
  • Navnet på jeres fotograf

    Alt dette sender du til marketing@panayotis.dk

Betingelser ved tilmelding:

  • Sidste tilmelding d. 10/11/2023
  • Vinderen vil blive fundet d. 30/11/2023
  • Årets Panayotis brud vinder en præmie, som offentliggøres senere. 
  • Der vil minimum 2 gange ugentligt blive delt billeder til konkurrencen.
  • Ved mistanke om snyd vil den tilmeldte blive fjernet fra konkurrencen. Dette bliver vedkommende informeret omrking. 

Årets Panayotis brud

2022

Vores historie

Stort tillykke til Panayotis brud Cecilie & hendes mand Martin. 
Det er ikke kun det smukke billede som gjorde Cecilie vandt, men også den fine historie som knytter sig til parrets store dag.

“Min mand og jeg har været sammen i knap 6 år – siden, at jeg gik i 9 klasse og var 15 år, og han gik i 3.g og var 19 år. Vi flyttede hurtigt sammen efter 9 måneder og har siden fået en hund sammen også.

Jeg er nu 21 år og pædagogstuderende og min mand er 25 år og revisorelev.

Jeg valgte min brudekjole hos panayotis, fordi vi valgte et anderledes bryllup, nemlig på en strand kun os to på Mauritius. Vi skulle først på Safari i Afrika og efter til Mauritius og blive gift, så jeg vidste, at jeg skulle have en kjole, som kunne være i en kuffert og gerne hen imod en strandkjole i silke.

Jeg tog ud og kiggede efter brudekjoler, prøvede mange på og fandt slet ingen. Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg skulle hen til jer i Vejle, og at jeg havde hørt så godt om panayotis, så måtte jeg hellere derhen, da sandsynligheden nok ville være større, for at finde det havde jeg ledte efter – og det gjorde jeg.

Jeg fortalte den skønneste unge drømmetyder Anne, at jeg var på udkig efter en silkekjole, som gerne måtte være meget enkel, og lige da hun kom med den fik jeg tårer i øjnene og sagde til hende, at det skulle være den, og jeg havde ikke engang prøvet den på endnu. Dog blev jeg usikker på, om den nu var for enkel, men en uge senere tog jeg derop og fik købt den. Så mit bedste øjeblik var helt sikkert, da jeg så den og kunne mærke, at det var den.

Det var en helt uforglemmelig dag, hvor vi kunne nyde hinanden fuldt ud, kun os to på en strand på Mauritius, det var utrolig intimt og romantisk at have hele bryllupsdagen på en strand og spise ned til vandet i udlandet tusinde tak for at have den smukkeste brudekjole klar til mig.”

Billedet er taget af: Focus photographer

Endnu engang skal der lyde et tak til vores stærke dommerpanel og ikke mindst for de lækre præmier! Tak til: Lovebutler for en lækker æske chokolade, Henry Blomster for en smuk buket, Munkebjerg for en middag for 2 og adgang til spa. Tak til drømmetyder Louise Strande og bryllupsplanlægger Veronika Jul for deres bridrag til udvælgelse af vinderen. 

Stort tillykke! – fra Team Panayotis

Historien om kjoleskrædderen Panayotis udspringer på Rhodos – men Panayotis Brudekjolers historie starter i Vejle.

Det tidligere Vejle Teater er en central bygning i Vejle som hver dag passeres af tusinde forbigående vejlensere. Bygningen giver masser afplads til at skabe en unik oplevelse for kommende brude og deres familier og venner. Et besøg på den nye adresse er en uforglemmelig oplevelse, da teatret tilbyder unikke rammer og en atmosfære, der fortæller om teatrets liv og fortælling. Panayotis Brudekjoler er stolt over at blive en del af denne fortælling.

Læs mere om Panayotis universet

Aftaler

Ring 75 82 90 91

vejle@panayotis.dk 

Pop-up-store@panayotis.dk

Bliv inspireret

Find os her