Sådan finder du brudekjolen





10 gode råd til at finde din drømme brudekjole


Stort tillykke med dit forestående bryllup. Det er en fantastisk oplevelse at finde drømmekjolen og du glæder dig sikkert til at komme ud og prøve.


En smuk brudekjole er noget, enhver kvinde drømmer om. Men faktisk er det, at finde den rigtige kjole i tide en process, der kræver råd og vejledning.


Derfor har vi samlet  Say Yes to the Dress stjernen Randy Fenoli og Panayotis’ 10 bedste råd til at finde drømmekjolen.


01.

Start i god tid

Du kan altid finde din drømmekjole uanset, hvor lang tid der er til dit bryllup. Men som med alle dine bryllupsforberedelser skader det aldrig at starte tidligt. Begynd gerne at tænke over stil, farve, form osv. allerede når du bliver forlovet. Vi anbefaler, at man finder drømmekjolen 8 måneder før brylluppet, da der både skal tages højde for leveringstid samt tid til tilretning ved skrædderen. Hvis du er senere ude, skal du dog ikke fortvivle. Vi har altid masser af smukke kjoler i butikken, så det er aldrig for sent at finde drømmekjolen!

02.

Book en aftale på forhånd

Vi anbefaler altid, at du booker en aftale på forhånd. På den måde sikre du dig at du får en dygtig og dedikeret drømmetyder til rådighed, hvis fornemste opgave er at hjælpe dig. Weekendtider er der typisk rift om, så her er det en god idé at få booket i god tid. Ønsker du at booke en tid hos Panayotis kan dette ske på 75829091 eller døgnet rundt via vores online bookingsystem.

03.

Book en aftale

 når du er klar til at købe din brudekjole

Vi ved godt, det kan være svært at vente og mange brude vil gerne ud og snuse hurtigst muligt. Nogle brude booker tid til brudekjoleprøvning med den dagsorden at de ”bare lige skal finde deres stil.” Men pas på med at kigge på kjoler, hvis du ikke er forberedt på at købe. Du kan nemt ende i et dilemma, hvis du ”bare lige” skal ud og kigge og pludselig står du i DRØMMEKJOLEN. Det kan være, du endnu ikke har sparet sammen til kjolen, eller på anden måde ikke er parat til at købe den. Undgå at sætte dig selv i den situation og tag først ud og prøv kjoler, når du er forberedt på at finde drømmekjolen.

04.

Afstem dine forventninger med dit følge

Gør dig lidt overvejelser om, hvad du bedst kan lide og få en snak med dit følge omkring dine forventninger, så I er på bølgelængde og ved, hvad du er på udkig efter. En prinsessekjole med kæmpe slæb kan bringe enhver mor til tårer, men hvis det ikke er det du ønsker, skal det gøres klart fra start. Dermed ikke sagt, at de ikke skal komme med deres ærlige mening, de skal bare huske at se tingene fra dit perspektiv og ikke overføre deres egne brudekjoledrømme til dig. Når alt kommer til alt, er det allervigtigste, at DU føler dig som verdens smukkeste brud, når du har din kjole på.

05.

Tag de rigtige mennesker med

Hos os må I komme 6 personer i alt til en prøvning. Hvis du ønsker at komme mere end 6 personer henviser vi til at du anmoder om en særlig booking, da vi har mulighed for større selvskaber. Men et råd fra os er at du vælger ”dit dommerpanel” med omhu. Alle har en mening, og den er ikke altid den samme som din – jo flere mennesker, desto flere meninger skal du forholde dig til. Mærk efter og tag de personer med, der kender dig og din smag godt, og som er i stand til at sætte deres egen personlige præferencer i baggrunden og være bevidste om, at formålet med besøget er at finde DIN kjole. Husk også at kjolen er en del af overraskelsen på dagen, så overvej gerne, hvor mange af dine gæster, der skal se drømmekjolen inden brylluppet.

06.

Hold dig til budgettet

Det er vigtigt at du og din kommende mand bestemme jer for et budget inden du begynder at prøve brudekjoler. Prisen på brudekjoler svinger meget, det er derfor vigtigt at sætte en ramme for, hvad kjolen må koste. Når du har budgettet på plads kan du vælge den kjole, der passer dig bedst. Husk at vær ærlig og fortæl din drømmetyder, hvad budgettet er. Så undgår du at prøve kjoler, der ligger over dit budget, og dermed forelske dig i en uopnåelig drøm. Skån dig selv for den oplevelse og hold dig til budgettet, så skal du nok finde den perfekte kjole i din prisklasse.

07.

Undgå at prøve for mange kjoler

Vi forstår det godt, du vil gerne prøve det hele. Men alligevel anbefales det ikke, at prøve for mange kjoler. Det kan gøre mere skade end gavn, for til sidst kan man ikke skelne alle kjolerne og oplevelserne fra hinanden. Man kan ende med at blive forvirret og se sig blind på kjolerne. Ofte drukner den gode oplevelse og de smukke kjoler, hvis du har prøvet massevis af kjoler i løbet af et par hæsblæsende dage. Et godt råd er max at besøge 2-3 brudeforretninger. Tag dig god tid og vælg den kjole du føler dig smukkest i.

    08.

    Stop mens legen er god

    Når du har fundet og købt den perfekte brudekjole, så stop mens legen er god. Lad være med lige at skulle kigge ind i andre butikker, for hvad nu hvis der lige var noget bedre? Du har jo allerede fundet den kjole, du synes er helt perfekt til dig, så hvorfor kigge efter flere? Det vil i sidste ende være lidt af en nedtur økonomisk, hvis du skulle finde en anden kjole, som du måske ville kunne lide en lille smule bedre. Hold fast i den kjole du har valgt og hold dig derefter langt væk fra brudekjolebutikkerne. Som Randy siger: Det er ligesom når du har fundet drømmemanden, så stopper du også med at lede efter noget bedre ;-)

      09.

      Vær til stede og nyd det

      Billeder kan være et godt værktøj, når kjolen skal vælges. Vores bedste råd er dog at pakke telefonerne væk og vær til stede i nuet. Det er ofte når du lige træder ud af prøverummet, at din og dit følges umiddelbare reaktion vil komme, og her er det en skam, hvis de ser dig gennem kameralinsen. Nyd i stedet at være i de smukke kjoler, snak med dit følge om den pågældende kjole og mærk efter, om det er den rette. Herefter kan du bede dit følge om at tage et par billeder af kjolen, inden du skifter til den næste.

        10.

        Vælg den kjole, der får dig til at føle dig mest smuk

        Det er vigtigt, at du føler dig tryg i din kjole og smuk samtidig. Husk det er din kjole, så stol på din mavefornemmelse. Drømmekjolen skal afspejle din personlighed og passe til det bryllup i skal holde. Når alt går op i en højere enhed, du føler dig tilpas og du ikke kan vente med at vise din kommende mand kjolen –  da ved du, at du har fundet drømmekjolen.

          Book en aftale


          Vi anbefaler, at du booker en aftale på forhånd, så vi kan give dig den bedste vejledning og oplevelse.