SAMPLE SALE - hyppigt stillede spørgsmål

SAMPLE SALE - hyppigt stillede spørgsmål

Her kan du læse om nogle af de hyppigt stillede spørgsmål, vi får i forbindelse med vores SAMPLE SALE.

Kære kommende brud!

Stort tillykke med dit forestående bryllup. Du glæder dig sikkert til at komme ud og prøve brudekjoler – og derfor bringer vi her et par gode tips og information omkring brudekjoleprøvning.

Vi mærker tydeligt, at interessen for vores SAMPLE SALE er stærkt stigende, og antallet af tilmeldinger er rekordstort denne gang. Derfor er det vigtigt at du læser nedenstående, så du er så godt forberedt, som muligt.

Vi ønsker dig held og lykke med brudekjoleprøvningen, og glæder os til at se dig.

Info omkring parkering:
Mellem de to Panayotis butikker er der en indkørsel, som fører op til butikkens parkeringsplads. Pladsen administreres af Onepark, og koster 10,- i timen. Vi anbefaler at du booker ca. 2,5 timers parkering for at være på den sikre side.

Overfor butikken ligger butikscentret Bryggen, hvor der er 2 timers gratis parkering. Der er indkørsel til Bryggen ad Enghavevej. Når du forlader Bryggen er der 2 minutters gang forbi Lido Biograferne og Lido Cafeen for at komme til butikken.

Ankommer du med tog, ligger butikken kun 5 minutters gang fra banegårdspladsen.

Hvad er nedsat, og under hvilke betingelser?
SAMPLE SALE og den dertilhørende rabat på 40-60% gælder kun for brudekjoler, der bliver købt og fuldt betalt under weekendens SAMPLE SALE d. 25. – 27. august 2017.

Tilbuddet omfatter smukke designer samples, butiksprøver, modeller brugt til modeshows samt brudekjoler fra tidligere års kollektioner. Du kan se eksempler på brudekjolerne i vores webshop. Rabatten fratrækkes normalprisen. Der kan være småfejl på enkelte brudekjoler, og rabatten på op til 60% gives netop pga. dette – derfor vil en udbedring ikke være med i den nedsatte pris.

* BEMÆRK: rabatten gælder IKKE de nye 2018 brudekjoler og 2017 brudekjoler, der fortsætter i 2018, samt tilretninger af din brudekjole.Vælger du at en nybestilling af en 2017 eller 2018 mode, vil du kunne opnå en ekstraordinær rabat på 12,5% på din brudekjole.

Du kan betale kontant eller med Dankort/Visadankort uden gebyrer. Hvis du bruger MasterCard (debet og kredit) eller andre typer debet-/kreditkort pålægges gebyrer i størrelsesorden 2,5-5% afhængigt af udbyderen. Vi tager også imod MobilePay, men her er beløbsgrænsen som standard 3.000,-, men kan forhøjes til 10.000,- alt afhængigt af dine MobilePay indstillinger.

Som Panayotis brud, får du følgende fordele ved køb af brudekjole:

  • Mulighed for 12,5% rabat på din 2017 eller 2018 brudekjole. Køber og betaler du din 2017 eller 2018 brudekjole i weekenden, vil du kunne opnå 12,5% rabat.
  • 10% rabat på alle behandlinger hos Eleonora – Lash and brow Studio!
  • Gratis middag for to samt rundvisning på Bredal Kro
  • Afholder i bryllup på Munkebjerg Hotel i 2017 får i brudesuiten inkl. bobler på værelset., samt bryllupskage kreereret af Munkebjergs konditoruden ekstra beregning.
  • Mulighed for 20% rabat på alle fest- og gallakjoler hos Panayotis
  • Gratis Panayotis strømpebånd, når du checker ind i Panayotis butikken på Facebook
  • Særlige arrangementer hos Panayotis
  • Mulighed for rente- og gebyrfri finansering gennem Nordea Finans
  • Gratis opbevaring af din brudekjole, hvis du anvender Unikuum, Strauss eller Rotbøll skrædderi
  • Gratis bobler på den nærliggende Lido Cafe til maden, så du kan fejre købet af din drømmekjole på behørig vis.

Hvor lang tid er der sat af til prøvningen?
Der er sat 1 time og 45 min af til konsultation/prøvning. Det er erfaringsmæssigt passende tid til at komme udvalget igennem, og udvælge sin drøm. I den afsatte tid vil din personlige drømmetyder guide dig igennem vort store udvalg.

Under et SAMPLE SALE kan der forekomme forsinkelser. Uanset så sørger vi for, at alle får den fornødne tid til rådighed, så alle får den bedste oplevelse.

Vigtigt når du ankommer til butikken:
Vi beder jer melde jeres ankomst ved disken, og vente her, til brudens personlige drømmetyder modtager jer. Det ligger os meget på sinde at alle får en god oplevelse, så derfor håber vi på jeres forståelse. Specielt under SAMPLE SALE kan der være travlt, så vi opfordrer til at vise hensyn til brude, der er i gang med prøvningen.

Er der noget, jeg bør medbringe?
Det er en fordel at have en god stropløs BH i neutral eller lys farve samt sko i den højde du forestiller dig at bære til brylluppet, så du kan få en fornemmelse af, hvordan kjolen kommer til at falde. Det er ikke et krav. Vi har både sko, BH og andet tilbehør, som du kan låne under prøvningen. Det vigtigste er du medbringer dit gode humør, så hjælper vi dig med at finde din drømmekjole.

Hvor mange må jeg have med til prøvningen?
Du må have alle dem med, du har lyst til at have med til din brudekjoleprøvning. Men vælg ”dit dommerpanel” med omhu. Alle har en mening, og den er ikke altid den samme som din – jo flere mennesker, desto flere meninger skal du forholde dig til. Mærk efter og tag de personer med, der kender dig og din smag godt, og som er i stand til at sætte deres egen personlige præferencer i baggrunden og være bevidste om, at formålet med besøget er at finde DIN kjole. Husk også at kjolen er en del af overraskelsen på dagen, så overvej gerne, hvor mange af dine gæster, der skal se drømmekjolen inden brylluppet. Hvis du medbringer mere end 3-4 personer, må du gerne gøre opmærksom på dette når du booker, så vi kan finde plads til jer i butikken.

Må jeg have make-up på?
Undlad at have for meget og for tung makeup på når du skal ud og se på brudekjoler. For meget foundation, mascara, læbestift og blush på kinderne vil smitte af og give grimme pletter på kjolerne. Det vil vi gerne undgå. Du vil desuden have en meget bedre mulighed for at finde den rigtige brudekjole ud fra din hudfarve, uden for meget make-up i ansigtet. Hav en let og naturlig make-up på, så i rigtig kan fokusere på kjolen.

Hvad med tilbehøret til kjolen?
Vi har naturligvis også sko, slør, underskørter, lingeri, smykker, hårpynt, diademer, tasker osv. i butikken. Du kan se vores sko kollektion her.

Hvad med tilretning – er det inkluderet i prisen?
Tilretning og omsyning af din brudekjole kan ske hos vores samarbejdspartnere Unikuum, Strauss eller Rotbøll skrædderier – dette er dog ikke inkluderet i kjolens pris. Se priser mv. på www.unikuum.dk, www.strauss.dk eller www.rotboll.dk.

Hvad nu hvis jeg ikke kan beslutte mig inden for den afsatte tid – kan jeg så reservere kjolen og prøve igen senere?
Vi har stor forståelse for, at det kan være svært at tage beslutningen den pågældende dag. Valget af brudekjole er en stor beslutning, som bør være velovervejet. Vi kan desværre ikke tilbyde reservation af kjoler, da det erfaringsmæssigt er umuligt at håndtere og administrere under et SAMPLE SALE. I stedet udfylder vi et fyldestgørende kundekort, så når du kontakter os, kan vi hurtigt og nemt finde frem til dine data, og hvilke kjoler du har prøvet.

Med målrettet og professionel vejledning fra din personlige drømmetyder, plejer man heller ikke at være i tvivl, når DRØMMEKJOLEN er fundet.

Der er lang tid til mit bryllup
– hvordan opbevarer jeg min kjole til indtil brylluppet?
Såfremt du vælger at få din tilretning lavet hos Unikuum, Strauss eller Rotbøll Skrædderi, kan vi/de opbevare din brudekjole omkostningsfrit – ellers skal du være opmærksom på at der kan være gebyr på opbevaringen.

Må jeg tage billeder under prøvningen?
Billeder kan være et godt værktøj når kjolen skal vælges. Vores bedste råd er dog at pakke telefonerne væk og vær til stede i nuet. Det er ofte når du lige træder ud af prøverummet at din og dit følges umiddelbare reaktion vil komme, og her er det en skam, hvis de ser dig gennem kameralinsen. Nyd i stedet at være i de smukke kjoler, snak med dit følge om den pågældende kjole og mærk efter, om det er den rette. Herefter kan du bede dit følge om at tage et par billeder af kjolen, inden du skifter til den næste. Der må ikke offentliggøres billeder af Panayotis medarbejdere på sociale medier uden deres forudgående samtykke.

Børn og husdyr
Vi elsker børn, men SAMPLE SALE med mange mennesker i butikken er sjældent en god oplevelse for børn. Nyd i stedet, at der er fokus på dig, som brud.

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr i butikken.

Er der WIFI i butikken?
Ja – nettet hedder Panayotis Butik og password er 10kjoler

Stadig i tvivl?
Vi har samlet endnu flere hyppigt stillede spørgsmål og du kan finde dem alle HER.

Har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 75 82 90 91 eller vejle@panayotis.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken <3